fredag, april 4

»Alting kommer til den, som kan vente«

Jeg kan blive så irriteret over ting, jeg ikke kan finde ud af, men som jeg ved jeg burde kunne. Eller ting eller opgaver, som hænger mig over hovedet, men som jeg ikke har fået taget mig sammen til at få gjort. Jeg er nemlig rigtig god til at foretage mig overspringshandlinger. Til tider er der også emner i mit liv, som jeg ikke ved hvordan jeg skal starte med at håndtere. Og det er specielt i disse, næsten håbløse situationer, at jeg har svært ved at finde ro i mit sind.


Men tænk, det viser sig tit og ofte, at tingene alligevel løser sig i sidste ende. Og så er det at jeg siger til mig selv: »Hvorfor helvede bliver du så hysterisk, når du ikke lige har løsningen med det samme?«. Idag havde jeg en af de dage, hvor rigtig mange ting, der har ligget i min indbakke, kunne komme over i udbakken. Så det er med ro i sindet, at jeg nu kan gå i seng uden byrder på mine skuldre.

(Dette indlæg blev skrevet, som det sidste gøremål på min daglige liste)

Ingen kommentarer: