Peniskomplekser...??

Nogen gange når man bedst tror, at intet i verdnen kan overraske een mere, så bliver man alligevel taget på sengekanten. Stod og lavede mad, mens DR2s temalørdag knurrede i baggrunden. Temaet var tissemænd. Jo, kanalen tog ganske rigtigt mænds ædlere dele seriøst og gav et dybdeborende (kan jeg bruge det udtryk i denne sammenhæng?) indblik i denne lidt hemmelige verden. Bla. handlede et af indslagene om mænd med traumer forbundet med størrelsen af deres tissemænd. Fair nok, for indslaget viste at det ikke kun var et lille problem (kan jeg bruge ordet lille i denne sammenhæng?) for de ramte mænd. Nåh, men dette indlæg skal ikke handle om hvor mange mænd i Danmark, der egentlig har et peniskompleks. Dét kunne ellers være interessant at diskutere, men det må blive i et andet indlæg. Det skal heller ikke handle om, hvad man egentlig kalder en penis. Også dette er interessant nok, for jeg kan mærke at jeg har problemer med at finde det eller de rette ord for tingesten, når jeg sidder og skriver om den.

 

Nej, sagens kerne er en anden. Den ene unge mand, som stod frem på TV og fortalte om hans kompleks, fangede min opmærksomhed. Jeg troede først at jeg havde set ham før, som en ven af min tidligere kæreste. Tænkte: »Han ligner da Bjørns ven, Joakim«. Men da jeg kiggede ordenligt efter, kunne jeg se at det ikke var ham og tænkte videre: »Nej, for ham her hedder Joakim Halland, og det hedder Bjørns ven ikke«. Og pludselig som i den bedste thriller-gyserfilm, faldt brikkerne på plads til sidst, og sandheden kom frem. Det var sgu da Joakim Halland; min gamle legekammerat fra folkeskoleklassen. Jeg blev så perpleks, at jeg måtte sms’e Christina, så hvis hun havde mulighed for det, så skulle hun se DR2 og af- eller bekræfte min opdagelse. Hun bekræftede, at det ikke var min fantasi der spillede mig et puds. Ja, egentlig er det ikke pænt at hænge Joakim ud i min blog, men på den anden side, så gjorde han det selv på en tvkanal, der har en større seerandel end jeg har læserandel.

 

Christina og mig havde ellers for ganske nyligt søgt efter ham på nettet og på Facebook, og spekuleret over hvordan han havde det. Svaret fik vi altså en hel almindelig lørdag, serveret direkte via tv’et ind i vores stuer. Med alt fra Joan Ørting terapi og nøgenbadning i baghaven til besøg på nudiststrand. Nu viser det sig også, at han slet ikke bor i den anden ende af landet, som jeg troede. Men at han faktisk bor tæt på hvor jeg bor. Så chancerne for at gense ham i virkeligheden er til stede. Og hvad gør man så hvis man kommer ind i en »er du ikke...?« og »langt tid siden – hvad laver du nu....?« situation? Skal man nævne at man lige havde set ham på tv eller bare undgå emnet? Jeg ved bare, at jeg ikke mere kun kan sætte hans ansigt på minderne om hulebygning og skattejagte, men også kommer til at tænke på peniskomlekser og kosmetiske indgreb. Måske er det mig der er skruet forkert sammen i hovedet.....men det er jeg jo så tit.

 

Og så til sidst....hvad kalder man så sådan en....penis?? Jeg har svært ved at nævne den eller bruge nogle ord for den i offentligheden.